Artikel fra hjemmesiden
dengang.dk

(gå også på denne side, der er bare rigtig meget at læse om Tønder og ............)
Tryk her for at komme på dengang.dk



Tommyguns er genopstået
Efter 35 års pause spiller de igen - Tommyguns. Også en fantastisk cd er det blevet til. I 1965 var de i avisen under overskriften Med Pigtrådsmusik og Maskingeværer. Dengang blev deres musik kaldt støjende. I dag er de næsten kult, med egen hjemmeside.

Efter 35 års pause spiller de igen - Tommyguns. Også en fantastisk cd er det blevet til. I 1965 var de i avisen under overskriften Med Pigtrådsmusik og Maskingeværer. Dengang blev deres musik kaldt støjende. I dag er de næsten kult, med egen hjemmeside.

Overskriften i Vestkysten var den 4.10.1965 Med Pigtrådsmusik og Maskingeværer. En af avisens journalister havde fundet vej til Tommyguns ”øvelokale”. Af de spørgsmål han stillede, kunne man godt forestille sig, at han var af en anden genration end de unge Tommyguns - musikere.

Med Pigtrådsmusik og Maskingevær

Det Sønderjyske Pigtrådsorkester Mac Gun Kelyy and The Tommyguns øver sig i et cementstøberi. De har anskaffet sig teknisk udstyr for 20.000 kr., og teknikken er bedre end de fleste orkestre i samme genre.
De har ikke tal på, hvor mange arrangementer, de har deltaget i. De har desværre også måttet sige nej til 4 dage i Star Club i Hamborg og 20 dage i Nice ved den Franske Rivera, på grund af manglende fritid.
De blev nr. 6 af 150 orkestre ved DM i København.
Gruppens medlemmer mener, at pigtrådsmusikken fortsat skal være populær (og det havde de sandelig ret i). De prøver på at følge med i alt det nye som for eksempel Pretty Things, Hermanns Hermits, Shadows, Kinks og de danske Defenders. Gruppens favoritter er The Beach Boys, som spiller surf musik, der er vanskelig at spille.
”Hvorfor spiller I i cementfabrikken?” - ”Der er ikke andre steder, det er på grund af støjen”
• ”Er det absolut nødvendig at spille pigtrådsmusik støjende?” ”Naturligvis, ellers er det ikke pigtrådsmusik”
• Når I engang er færdige med at spille, kunne I så tænke jer, at spille i for eksempel Sønderjyllands Symfoniorkester?” I kor: ”Nej”.
• Så forlader vi dem. Vi kan stadig høre dem nogle hundrede meter borte. Pigtrådsmusikken skal være
støjende for at de unge vil acceptere den. Og det er den da også i dette tilfælde, når Mc Gun Kelly og hans maskingeværer folder sig ud. Og det gør de ret ofte.

I BT
Så vidt Vestkysten. Men i BT kom gruppen også på grund af en episode, der kunne have fået tragiske følger, hvis ikke lige en af bandets medlemmer var kørt i en anden bil. Han fik trukket bandets medlemmer ud i den friske luft. BT skrev blandt andet:
• Kør altid med Kulilteindikator i deres vogn. Rådet kommer fra pigtrådsgruppen Mac Gun Kelly and The Tommyguns fra Tønder. De blev kulilteforgiftet, da de i lørdags kørte fra Tønder til Nyborg i en lånt VW. Udstødningsgassen sivede fra et utæt udstødningsrør ind i vognen.
Historier af Uwe Brodersen Page: 1/5

Ikke en enlig svale
Meningen var såmænd bare at skrive om en af Tønders virkelig gode grupper The Tommyguns. Min storebror havde nogle minder om dem, og pludselig fandt vi så noget på Nettet. Min svigerinde, Annelise havde været til koncert med dem på Emmerlev Klev. En koncert, som vi troede var en enlig svale. I sig selv en god historie - lige til dengang.dk

Stort besøgstal
Men da først artiklen Musik i Tønder 3 havde været på siden gik det hurtig. Først var det min gamle overbo fra de glade dage på Lærkevej, Marinus fra nr. 23. siden var det Mac Gun Kelly himself, der reagerede. Og mange Tønder - og Højer - borgere fandt også pludselig ud af noget om Tommyguns. Det kunne vi se på besøgstallet.

Riber Rock
Oplysningerne vi havde givet, var sådan set gode nok. Vi skylder blot, at nævne, at de stammer delvis fra en ny bog: Sten Mogensen: Riber Rock, det vidste vi ikke på daværende tidspunkt:
• Bogen handler om rockmusikkens guldalder i Ribe. Men den beskriver også området fra Højer til Brørup og fra Ålbæk til Bylderup Bov. Bogens forfatter spillede selv i gruppen ”Me and the others"
• Undertitlen på bogen er ”Fra jazz til pop, rock og Rythm & Blues i Sydvestjylland 1960 - 1969.
- Hvis din boghandler ikke har det og ikke kan skaffe den så får du den her:
R&B - Graverne 7 - 5000 Odense C

Genopstandelse
Og det var sikkert denne bog´s skyld, at Tommyguns genopstod. For de blev bedt om at give et par numre ved en reception i forbindelse med udgivelsen af bogen. Det var den 25. oktober 2003. Efter 35 år startede man igen med en lidt anden besætning.

40 - års startjubilæum
Ved genopståelsen den 1. maj 2004 (40 - års startjubilæum) var der en kæmpe interesse for arrangementet. Det lykkedes at samle næsten alle tidligere medlemmer af bandet. Flere måneder inden koncerten var det udsolgt.

Begejstring
Marinus skrev bl.a. dette under Musik i Tønder 3:
For ca. 3 år siden var vi en lille gruppe pigtrådstilhængere til en lille intim koncert på Tønder Museum. Det var en kæmpe oplevelse, som jeg sent vil glemme.
Historier af Uwe Brodersen Page: 2/5

Fantastisk cd
Tommyguns har også udgivet en ny cd. 17 numre med Shadows, Sam Cooke, Be Gees, Cliff Richard, Trawelling Wilburys, Creedence Clearwater m.m. Det svinger, og du kan ikke sidde stille. En fantastisk oplevelse. Cd´en blev præsenteret ved et relase - party på Hagges den 13. juni.
Det er tydeligt at Tommyguns er glade for Shadows. Hele 4 numre er der og den gamle redaktør drømmer tilbage til Æ Klev. Her var det hvis nok en gruppe, der hed Silverboys, der var en slags husorkester. Men Mac Gun Kellys stemme går sikkert igennem, og koret lyder flot Det gode ved cd’en er stemningen. Man forfalder ikke til at lave en partyplade, men bevarer den gode sound.
Og det bedste nummer på cd’en er helt sikkert den ikke helt kendte Long Tall Texan. Her kommer spilleglæden helt igennem. De mange kinddanse til hollandske One way Wind bliver pludselig vagt til live igen. I toppen på cd’en er også Bring it On Home To Me. Tommyguns fortolkning af Shake Rattle and Roll er også flot.
Så kære læsere køb denne cd med Tommyguns Hit it. Hvornår kommer den næste? Men indtil videre kan denne cd kun købes i udvalgte butikker i Højer og Tønder, men ellers kan du tjekke gruppens hjemmeside.

Besøg Tommyguns hjemmeside
Mon ikke Tommyguns er ved at blive kult? Prøv at besøge deres hjemmeside www.tommyguns.dk Men hvem er de nu, disse musikanter?
Ole Warming Andersen: (vokal) Mc GunKelly. Født og opvokset i Højer. Var den 24. februar 1964 med til at starte de oprindelige Tommyguns. Oplyser at den nye startdato var den 25. oktober 2003.

Erik Degn - Christensen: (lead guitar) Født og opvokset i Århus. Blev indrullet i Tommyguns i 2006 ved Radio Syds mellemkomst. Favoritter: Hank Marvin, Mark Knopfler og Chet Atkins. Det er jo bestemt ikke dårligt

Peter Skovmand (rytme guitar) Startede sammen med 4 andre Kegnæs - gruppen: The Poor Boys. Var med i gruppen Def Cisum fra Sønderborg. I 1979 startede han The Locomotion fra Nordborg.

Klaus Uecker (bas): Født og opvokset i det tidligere DDR, hvor han spillede i et danseorkester. Startede i 1966 i Tommyguns. Han havde 4 dage til at øve sig på 60 melodier. Da Tommyguns gik i opløsning i 67 spillede han i forskellige grupper som The Luckies, Four Silgettos og Silverboys. Har i forskellige sammenhænge spillet med Dorte Kollo, Birthe Kjær og Papa Bue.

Henning Rossen (trommer) Født og opvokset i Højer. Medlem af gruppen Breeze i næsten 12 år. Med i Mohylas Bluesband og Jazz - Quintetten fra Aabenraa..

Kanonstemning på Torvet
Den 12. juli spillede Tommyguns på Torvet i Tønder. Vores udsatte/udsendte medarbejder Marinus Thidemann Jensen giver dette stemningsbillede:

Historier af Uwe Brodersen Page: 3/5
Dagen starter med silende regn fra morgenstunden. Vi når akkurat ned på Torvet uden at blive våde mellem bygerne.
Ankomst til Torvet, hvor vi står og hyggesnakker med Tommyguns medlemmer: Ole, Klaus, Erik & Henning. De havde været ude at spille aftenen i forvejen, men var klar til fitt for fight. Siden gruppens start i 64, var det deres første optræden på Tønder Torv.

11.30: Torvet fyldes langsomt, efterhånden som solen i perioder titter frem, kommer de forventningsfulde tilhørere. Det bærer bestemt præg af, at det er det lidt modne publikum, der er kommet for at lytte til Tommyguns. Kun et medlem er under 60 år.

12.15: Det begynder igen at øse ned. Der bliver spillet Hang un Sloopy & Handle with care (Travelling Wilburys). Alle tilskuerne bliver, paraplyerne kommer op og festen fortsætter. At sætte gang i den, det er de bestemt gode til ....hold da op.

Forsanger Ole W. Er i den grad ”på” i dag… total oplagt til fis & ballade, mens han i en af sine Shadows pauser står i baren. Mens han snakker med nogle fans, begynder bandet at spille Long Tall Texan. Ole bliver i baren, tager mikrofonen op af lommen, og begynder at synge derfra.

Kl. 14.00 Efter pausen startes der op med Hippi Hippi Shake, All my Loving og Nowere Man, og lokomotivet kører på fulde drøn igen…
Det er bare herligt. Der bliver nu spillet Kinks af højeste kvalitet ...det er drøn på og alle er totalt opvarmet.
Det begynder igen at regne, men Tommyguns fyrer lige Johnny bee good af ...alle bliver.
I en lille pause kommer et par børn på 6 og 8 år hen til Ole W og siger: Hold da helt op, hvor I spiller godt. Jeg kan kun samtykke og give dem ret.
En anden sjov episode: jeg kommer i snak med nogle turister, som også spiller i lignende band, de kom fra Jægerspris og syntes, at det var vældig spændene og godt arrangement.

Tommyguns fortsætter med at spille til 16.00...en god og uforglemmelig dag er slut... alle går hjem og
tænker på denne anderledes dag.

Eksempler på hvilke melodier, der blev spillet denne dag:
Do you want to dance, Please please me, Proud Mary, Atlantis, You better move on, Trutti Futti, Shake, Rattle and Roll, Down on the corner, Foottaper, Black is Black, I`m a believer, 8 days a Week, To love somebody, All my loving, One way wind.... Jeg kunne blive ved.

Tak til Marinus for denne oplevelsesrige beretning. Den gamle redaktør kan endnu engang ærgre sig over, at han ikke var i Tønder.
Og kollegaerne til Tommyguns indfandt sig også på Torvet i Tønder. Således fortæller Marinus, at han så K.H. Schultze fra Locomotion og hans bror, Uwe, der lige har startet et 60ér band ved navn Substitutes, hvor blandt andet Niels Wilner Kristiansen er med. For mange år siden oplevede jeg sidstnævnte øve sig i Godsbanens bygninger ved Tønder H. Her så man også Eddie Karstensen. Var det ikke ham, der var legetøjshandler engang?
Her var også Henning Mohyla fra Dispairs samt et par Locomotion - folk.
Historier af Uwe Brodersen Page: 4/5
Locomotion spillede på Torvet den 17. juli. Men de har fået meget reklame i Musik i Tønder 2. I øvrigt kan vi lige få med at Dispairs spiller på Torvet den 8. august.
Gad vide om Mac Gun Kelly og Tommyguns igen tager til Malta for at spille og holde ferie. De behøver faktisk kun at tage guitarerne med, samt selvfølgelig ferietøjet samt koner og kærester. Anlægget låner de dernede. Hvis de tager af sted igen. Så god ferie og arbejde herfra den gamle redaktør.
Vi håber, trods computerproblemer under fotogalleri, at kunne bringe fotos af Tommyguns på Torvet i Tønder.
- Endnu en gang tak til min gamle overbo fra Lærkevej, Marinus Se fotogalleri - Tommyguns (taget af Marinus)

Læs også:
Musik i Tønder 3
Musik i Tønder 2
Musik i Tønder 1
Skrevet af : admin, d. juli 24 2008 16:09:57
Historier af Uwe Brodersen Page: 5/5

Som bookere havde gruppen tilknyttet sig Bida Music Impress (Løjt Kirkeby), Bent Halvas i Arrild, Jens Emborg i Brørup og i et vist omfang Geert Madsen.
 
MP3 Player requires JavaScript and the latest Flash player. Get Flash here.